Kl. 9.30 vækkede jeg de andre, da jeg synes det var på tide, at vi kom afsted. Morgenmaden skulle bestilles og alle ville rigtig gerne have toastbrød og æg. Men der var ikke de store valgmuligheder……der var nemlig kun risbudding og hvis vi havde lyst, kunne vi også få bananer på. Der var godt nok nogen der så lidt mærkelig ud i hovederne, da de så hvad de fik serveret – en dyb tallerken med noget brunt grød i med mælk og bananer ovenpå. Det viste sig dog, at det smagte okay og faktisk mættede rigtig godt. Efter dette fantatiske morgenmåltid skulle vi videre til vores første rigtig mål på ferien – Gili Meno. Simone var efterhånden heller ikke helt begejstret for alle disse øhop 🙂 Hun synes hun trængte til ferie…….bare fordi vi på 3 dage havde været i både Finland, Singapore, Bali, Lombok og nu på vej til det 4. sted!!

Læsehygge i biblioteket på Santai Beachinn

Vi fik booket en taxi som skulle køre os til havnen Bangsal, hvor den offentlig transport til Gili øerne foregår fra. Vi blev sat af ca. ½ km fra havnen og skulle så gå det sidste stykke. Vi var blevet advaret om, at der var mange på dette stykke vej, der tilbød ture til øerne, men at det rigtige kontor var helt nede ved havnen. Inden vi nåede havnen troede vi at vi var kommet til det officielle kontor, men vi blev slemt skuffet….vi var dog efterhånden blevet lidt skarpere og kom hurtigt ud af deres kontor igen. De offentlig både sejler når båden er fyldt og koster ca. 8 kr. pr. person. En båd alene som sejler med det samme koster ca. 100,-. Vi blev kontaktet af en ny haj, som skulle have det samme for en tur, som på det officielle kontor. Det takkede vi ja til og da vi skulle til at gå ombord, spurgte han om det var ok, at hans familie tog med også. Det synes vi var ok…….det viste sig så at være byggematerialer, madvarer og en masse mennesker som blot havde siddet og ventet på, at der skulle komme nogen, som kunne betale turen……OS smiley Det fik vi en god griner over og vi kom ud til Gili Meno uden ventetid!!

Det vælter ind med mennesker

Vi havde læst og hørt fra nærmeste familie, at Gili var det det rene Bountyland…..og det er det. Her er super skønt og vi nyder, at turistsæsonen ikke er begyndt endnu. Starter først om 14 dage. Så selv om der er blevet meget turistet de sidste 15 år, er her meget behageligt.

Vel ankommet til Gili Meno

Vi fik checket ind i vores hytter, som næsten er helt nye – under et år – og ligger 2 minutters gang fra stranden. Resten af eftermiddagen gik med hygge.

Vi fik også snorklet lidt. Og her er super godt at snokle….vi har aldrig set koraler og så mange fisk så tæt på stranden før. Jeg fik også lige en ½ times massage for 35,- kr. ikke så ringe. Vi var også lige forbi det eneste dykkercenter på øen for at lave aftale om de kommende dage. Sabine besluttede sig for, at prøvedykke igen og hvis det fanger hende, vil hun bruge ugen på at tage Open Water….men det må tiden vise i morgen. Vi andre tager 2 fun-dives og så starter vi på opgradering til Advance.

Så er alle mand stået op og klar til at spise morgenmad

Morgenmaden serveres foran hytten.

Kl. 8.45 skulle vi alle være klar ved dykkercenteret med afgang kl. 9.00. Sabine skulle til en af de andre øer og prøvedykke i pool og vi andre tog til 1. dykkested.

Efter 9 minutters dykning så vi den første haj……du skulle have været der Kenneth 🙂

Hanne bemærk lige hvilket bogstav der står på min dragt smiley

Vores 2. dyk var på samme båd som Saine skulle med. Hun dykkede dog ikke sammen med os.

På vort 2. dyk så vi en del skildpadder….og de er jo bare søde!!

Efter Sabines 1. dyk i havet ved Gili. Sabine har besluttet at tage Open Water og er i øjeblikket i gang med at få undervisning. Vi andre 3 venter til i morgen, hvor vi begynder på vores Advance kursus.

Vi har ike fortrydt et sekund, at vi har valgt at være på den mindste af de 3 Gili øer…..her er helt fantastisk og ikke overfyldt med mennesker. Der findes ingen biler på øen, så alt transport foregår med hestevogn.

F.eks. hvis man skal have flyttet møbler.