Blog Image

Turen gik til Indonesien (Lombok)

Sommeren 2011

I nedennævnte blog kan du læse vores rejsedagbog og se lidt billeder fra vores tur til primært Lombok. Vi havde dog også et par dage på Bali og i Singapore.

Rigtig god fornøjelse...

Simone, Sabine, Bo & Charlotte

Tilbage til forsiden

Fotogalleri

Rinjani 4. dag & Senggigi

Rejsedagbog Posted on 08 jul, 2011 03:16:52

Vi vågnede tidligt og havde allerede spist morgenmad og pakket kl. 7.15. Vi manglede faktisk kun 40 minutters gang inden vi var tilbage i civilisationen. Da vi kom tilbage blev vi hentet i bil og kørt tilbage til der hvor vi startede og vores baggage stod. Efter en god kop Nescafé…..vi havde drukket te på hele turen, da Lombok kaffe ikke smager så godt, blev vi kørt tilbage til Senggigi.

Det var samme chauffør og bil, som da vi kørte op og på vejen tilbage tabte vi den bagerste potte…..meget uheldig chauffør. Nå, vi nåede tilbage til Senggigi i god behold og skulle bo samme sted som sidst vi var her. Dagen i går gik bare med hygge, afslapning, massage,

opdatering af hjemmeside

og spille.

Det er et super hyggeligt sted, hvor der er fællesspisning med de andre på stedet….klart et sted vi vil tilbage til, hvis vi skulle komme til Indonesien igen.

Ved bordet var der mange nationaliteter såsom folk fra Australien, Frankrig, Schweiz, England og Tyskland.

Nu er kl. 9.00 og vi bliver hentet om en time af vores nye vært på syd Lombok. Vi ved allerede nu, at der ikke er netforbindelse hvor vi skal bo, så vi ved ikke hvornår vi får opdateret igen.



Rinjani 3. dag

Rejsedagbog Posted on 08 jul, 2011 03:09:44

Kl. 7.00 blev vi vækket af Simones råben……”der kommer røg op af vulkanen”

Ja, så kunne vi jo lige så godt stå op. Planen var også at vi skulle gå videre kl. 8.00

Se lige udsigten vi stod op til!!

Da vi havde spist morgenmad og pakket gik turen videre. Vi startede turen med at gå på en sti langs søen…….

Hvis man altså kan kalde dette for en sti.

Her har vi så turens 2 sild foran den lille vulkan.

Det var en helt fantastisk dag og selvom vi havde regnet med at den blev rigtig hård, p.g.a. meget ømme ben, havde vi en rigtig god tur, hvor der var meget en meget hård opstigning med meget klatring. Her var 3 af os rigtig glade for, at vi netop har været på klatrevæg hjemme i Danmark….her har vi bare ikke sikkerhedsline på

Dagens første 3 timer gik op opstigning og så gik det ellers nedad.

Ved middagstid gjorde vi stop for at få lidt frokost. På ruten er der lavet sådanne nogle pladser hvor man kan overnatte og/eller lave mad.

Ja, de skal bare have nogle store sten og lidt brænde, så kan de lave mad på bål!!

Pladsen som vi skulle spise ved var fyldt med aber og de var meget nærgående. Mens vi sad og spise vores mad var vi stort set omringet af aber, som holdt øje med os.

Lige bag Bo sad der konstant en abe.

Da jeg var færdig med min mad og havde levnet et lille stykke kylling, satte jeg tallerkenen ved siden af mig og der gik under et minut, så havde en abe været forbi og snuppet det….hold da op jeg blev forskrækket. Til stor morskab for de andre!!

Da vi havde spise frokost, blev vi enige om, at vi tog de sidste 5 km ned…..vi synes stadig at vi havde gode ben. Der var nemlig også en lejrplads for enden af ruten. Og her sætter man jo bare telte op, hvor der nu er plads og det var altså lige i indgangspartien,hvor folk skulle op og ned.

Om aftenen da vi var gået i seng kom der stadig folk ned, som nærmest væltede ind i vores telte og om morgenen inden vi var stået op, var folk begyndt at gå op.