Så er vi kommet til Bali igen…..øen har en utrolig flot natur, men her er alt for meget turisme. Vi bor på samme hotel som da vi ankom til Indonesien. Det fedeste er, at her er varmt vand. Selvom man har havde vænnet sig til kolde brusebade!!!

Vores tur tilbage gik rigtig godt. Vi startede fra Kuta Lombok kl. 7.30 og var ved havnen omkring en time efter. Vores husvært Made, som kørte os, hjalp os med at få købt billetter det rigtige sted. Det så også ud til, at vores ventetid skulle blive forholdsvis kort…..men det viste sig, at den færge vi troede vi skulle med, kun var til tankbiler med flydende brædstof. Så vi var egentlig glade for, at vi ikke kom med den færge….lidt sikkerhed er der åbenbart i Indonesien. Færgen kom hurtigt afsted og en ny kom til. Ombordstigningen foregik sådan, at alle de gående først gik ind i et kæmpe mylder.

og så kom scooterne og bilerne.

Det var en noget mere lækker færge vi var med denne gang i forhold til den første. Her var der nemlig borde og stole, så vi kunne spille kort! Så turen gik forholdsvis hurtigt. Vi gik dog ombord kl. 9.10 og sejlede først kl. 10.15. Og så var vi i havn kl. 14.00.

Efter at vi var vel ankommet til Sanur og havde pakke ud skulle pigerne lige i poolen.

Bagefter gik vi ud og fandt en fantastisk lækker restaurant, hvor vi fik vin til maden for første gang på denne ferie……øøjjj det var godt. Man bliver lidt træt af at drikke øl hele tiden.

Dagen efter havde vi valgt at være rigtige turister……og det kom vi godt nok også til at være. Vi havde lejet en chauffør for en dag. Vi startede kl. 9.00 fra hotellet og kørte en halv times tid, hvorefter vi blev sat af ved et teater. Hvor vi skulle ind og se et balinesisk teaterstykke.

Det var super flot at se deres udklædninger, men det var også fint da det var slut!!

Bagefter kørte vi til turens højdepunkt – smykkebyen Celuk, som Sabine havde glædet sig rigtig meget til, Vi havde hørt, at hele byen lavede smykker og at man kunne gå ind i deres huse og se dem lave smykker og købe rigtigt billigt. Sabines skuffelse var derfor stor, da vi blev sat af ved et kæmpe sted hvor der sad 3 til ære for turisterne og lavede smykker og ved siden af var der en kæmpe smykkeforretning. Vi gik hurtigt igen og spurgte vores chauffør, om det var Celuk. Det sagde han at det var. Vi blev dog stædige og fortsatte med at gå rundt selv og endelig fandt vi hvad vi søgte og Sabine begyndte at smile igen.I en baggård fandt vi et rigtigt værksted

hvor vi både kunne se dem lave smykker og Sabine kunne købe lidt smykker.

Her sidder Sabine og forhandler priser!! Vi fandt også et par andre gode steder, hvor der blev købt og handlet. Efter 1½ time var vores chauffør lidt træt af at vente på os.

På vores vej, så vi også noget nyt…….

burgrise 🙂

Derefter gik turen til bjergene hvor vi skulle op og se den flotte udsigt. Det var desværre meget skyet, så det var lidt svært at se noget. Meningen var at vi skulle se de 2 vulkaner og en sø. Udsigten var fra en kinesisk restaurant, som vi ikke selv havde valgt at spise på!!! Chaufføren har sikkert fået profit for at sætte os af der……ikke lige vores stil!! Maden var elendig og dyr i forhold til hvad vi fik……rigtig øv. Bagefter kørte vi mod Ubud, hvor vi på vejen lige skulle se en Spice-Plantage. Her fik vi mulighed for at smage 3 forskellige slags kaffe, 1 kakao og 2 slags te. Vi synes at der Ingefær-kaffe smagte rigtig godt og valgte at købe en pakke….host host kr. 200,- for 20 breve….så nu håber vi at det smager lige så godt når vi kommer hjem!!

Inden vi nåede Ubud kom vi også lige forbi et tempel, som vi skulle se. Det helligste sted på hele Bali. Vi er nok lidt dårlige turister, men vi synes faktisk ikke at det er så interessant at se alle disse seværdigheder.

Langt om længe kom vi til Ubud, klokken var dog efterhånden blevet 17.00 og vi gad egetlig ikke at se mere. Vi hoppede dog lige af og så lidt af kongepaladset og et lille marked…og så gik turen hjem. Chaufføren sagde at det ville tage omkring 40 minutter…..men ak og ve, for 2. gang på vores rejse oplevede vi at punktere og selvfølgelig på den mest befærdede vej. Bo tilbød chaufføren sin hjælp.

som ellers var på vej til at ringe efter sin bror. De fik skiftet dækket rimeligt hurtigt, mens jeg prøvede at styre trafikken udenom bilen. Fjolset havde dog ikke checket reservehjulet i lang tid…..og det var også fladt. Han måtte derfor selv køre til nærmeste tankstation og få lidt luft i dækket, men vi ventede. Så turen hjem kom til at tage ca. 1½ time i stedet. Aftensmaden blev indtaget på hotellet, da Sabine og Bo ikke havde det så godt..de har begge haft lidt feber og snue hele dagen……så aircon er bandlyst i øjeblikket….både når vi kører bil og på værelset!

Dagen i dag er indtil videre gået med at se stranden i Sanur…..ikke en helt oprivende oplevelse. Jeg tror at vi alle var gået kolde, hvis vi skulle have været her en uge. Men så er det jo heldigt, at vi tager videre til Singapore i morgen, hvor vi lige skal være turister der for en dag, inden turen går hjem til Danmark……tror at der er et par piger her, der glæder sig til at komme hjem til deres kærester!!