Vores sidste aften på Bali brugte vi på en rigtig dejlig restaurant, hvor vi bl.a. fik en rigtig lækker tallerken med seafood…..uhhhmmm!

Næste morgen skulle vi tidlig afsted, da vi allerede skulle flyve kl. 9.00. Vores fly var desværre forsinket 40 minutter, men vi kom godt til Singapore alligevel. Da vi havde fået vores baggage drønede vi ind på Burger King (sådanne findes ikke på Lombok…..vi så i hvert fald ikke nogen!!) og vi skulle alle have en STOR burger. Dette fortrød vi bitterligt senere på dagen, da vores maver blev slået fuldstændig i styker af alt det oksekød!!

Da vi havde spist tog vi en taxa til vores hostel. Det lå på 3. sal og der var ingen elevator, men det var et rigtig pænt sted, hvor vi havde booket et 4 sengs rum. Dette rum viste sig at være med 2 køjesenge…..så fik vi også prøvet det.

Da vi havde pakket lidt ud skyndte vi os ud på gaden igen, så vi kunne nå at se lidt af Singapore. Vi startede med at gå hen og se Merlion (Singapores varetegn)

Der var også tid til lidt sjov…..

og bagefter gik vi over og tog en tur i Singapore Flyer, som også denne gang var en fantastisk oplevelse.

Bagefter var pigerne klar til shopping og efter adskillelige timers shopping fandt vi en lækker sushi restaurant, hvor især Simone fik bestilt en masse…

Da vi havde spist os godt mætte i sushi gik turen til Raffles Hotel, hvor vi lige skulle forbi deres bar og have et par Singapore Sling

Pigerne benyttede også lige lejligheden til at prøve deres nyindkøbte sko, som de dog ikke gik hjem i!

Vi var hjemme omkring midnat hvor vi hurtigt fandt sengen, så vi kunne være friske til endnu en dag i Singapore.

Vi stod tidlig op, så vi kunne nå at få noget ud af dagen. Vi startede med at gå ned til toget, som vi tog ud til Habour Front, hvor vi tog svævebanen over til Sentosa Island. Vores mål med denne tur var Underwater World, som minder lidt om det byggeprojekt Sabine er med på – Den Blå Planet.

Vi startede med at se et delfin-show, som var lidt halvkedeligt og bagefter tog vi turen rundt. Det er her de bl.a. har en tunnel under vandet, hvor man kan se både rokker og hajer.

Der var også sild og vandmænd…..

Efter Sentosa Island tog vi lige et par timer mere i et shoppe-center, inden vi spise frokost….sushi igen!! Vi nåede aldrig at se Chinatown sidst vi var i Singapore, så vi besluttede at det skulle vi denne gang. Vi havde en rigtig god eftermiddag i Chinatown

hvor vi fik set en masse boder og et rigtig flot kinessisk tempel. Sidst på eftermiddagen tog vi tilbage til vores hostel, hvor alt vores baggage stod og fik os et dejligt bad inden flyveturen hjem.

Fra Helsinki til København var nogen mere trætte end andre 🙂